Simmelkærs historie

Byen Simmelkær har sandsynligvis sit navn efter det store kær, der tidligere strakte sig en halv snes kilometer fra vest til øst og sine steder var op til et par kilometer bredt. Det dannede grænsen mod nord til Grove sogn. På de store flader har mange slags hedefugle haft en fri tumleplads og i krattene ved kærene i nord har rådyr (Simler) holdt til, efterstræbt af ræv og ulv.

Den første, med sikkerhed, registrerede bebyggelse i sognet er “Vester Sneftrup”, udflyttet og opbygget ca. år 1100. Kun få overlevede pesten i årene 1346-54. I året 1595 omtales nogle enge i Simmelkærs nordligste del, Dragskov Laage, hvilket oprindelig betød en afdeling af en skov. I øvrigt tilhørte Simmelkær førhen kronen og blev længe bevaret som kongeligt jagtdistrikt.

Egnens skove er allerede forsvundet i den tidlige middelalder, idet der gennem tiderne skete rovhugst for at få træ til at udsmelte myremalmen, som især Simmelkær var så rig på. Således vides, at der i 1597 og 1599 leveredes henholdsvis 103 og 187 kloder Simmelkær jern til Bremerholm – flådens værksted. Her nævnes også “Offuer Simelkier” som en liden by, “Neder Simelkier” som én gård og V. Sneftrup som én gård. Den første bebyggelse i Simmelkær antages at være påbegyndt ca. 1600.

*) Iflg. Nudansk Ordbog kommer forstavelsen af “sim” (halmreb), så navnet skulle betyde kær, indhegnet af simer./jro

I præsteindberetningen fra 1638 fortælles, at kæret da er bevokset med ris og krat og i det hele henligger som et morads, og således har det været helt op i det 18. århundrede. I 1690 berettes om, at degn og ulvejæger Laurs Christensen, boende Ommosegård, den 24. maj fangede 2 levende ulveunger i Simelkiers kær. I disse tider var det vanskeligt fremkommeligt, da der ikke fandtes farbare veje eller broer over vandløbene. Det bevirkede, at de øde områder blev tilholdssted for stimænd og tatere, så godtfolk ikke kunne færdes i sikkerhed.

Matrikelkort over Simmelkjær opmålt 1817
Klik på kortet for stor gengivelse.

Der boede før familier i Sneftrup og neder-Simmelkær (1688 Neder Simmelkier) og over Simmelkær (1576 Semelkier) som fra 1842 hørte under Ørre-Simmelkær Landkommune – men dog ikke mere end et par familier hvert sted. Over Simmelkær er der hvor kirken nu ligger, og Neder Simmelkær klyngen af gårde udenfor byen. Det var ikke nemt at bygge i Simmelkjær dengang, da der ikke var ler, kampesten og tømmer på de flade egne, men der var lyng til at tække med og sand, så resten måtte man køre for at hente, og det var dengang ikke så nemt.

1702 nævnes ved ny matrikel stadig kun én gård i Neder-Simmelkjær. Den har af hartkorn 7 tdr. 7 skp. 3 fdk. og tilhører Herningsholm. Fæsteren hedder Søren Pedersen. I Over-Simmelkjær nævnes 2 fæstegårde under Herningsholm, fæsterne Niels og Chr. Christensen, og en under Østertoft ved fæster Morten Jepsen. I Sneftrup én fæstegård under Østertoft i Stadil sogn.

I en amtsskrivelse fra 1833 berettes det:

Simmelkjær var 100 år tidligere, dvs. omkring 1730, bevokset med Birk, Eg og Vidier, og Træerne var så store, at de kunne bruges som Vognstjærter. Men i Dag er det store Kær for længst afvandet og opdyrket og betyder ikke længere nogen hindring for samfærdselen.

Her færdedes Steen Steensen Blicher på sine lange Vandringer med Bøsse og Hund, og her fattede han den Kærlighed og varme Forståelse for Hedens Befolkning og Ødemarkens omvandrende "Kjæltringe", som vi oplever det i hans Forfatterskab. "Hosekræmmergården", fra ca. År 1827 - beliggende i Over Simmelkjær - danner Rammen om en af hans mest berømte Noveller.

Et andet Sted fortæller han om, hvordan han i 1817 gik på Jagt fra Thorning Præstegaard ned over den jyske Alhede for at besøge sin Kollega i Ørre. Han beskriver heden som lig en Ørkenstrækning med Fata Morgana Billeder, og hvor man sjældent så en Gaard eller Vaaning - hvordan han i Mørket gik vild og tilsidst saa et Lys, hørte Violintoner og troede sig hensat til overjordiske Ting, indtil det viste sig at være Tatere, der dansede i et nyt af Ørre Kommune opført Fattighus ved Simmelkjær-Vejen, hvor Blicher-Stenen senere blev rejst.

1873 blev sparekassen stiftet af Mads Meedom og Lærer Jensen. Mads Meedom havde pengene, og lærer Jensen forstod sig på regnskab. ”Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse” overtog dog i 1970 Simmelkjær og Omegns Spare- og Laanekasse. Den  videreføres som Simmelkjær Feldborg Sparekasse som afdeling af ovennævnte, og indgik i 1972 i Sparekassen Midtjylland. (Heraf sparekassefonden og Fonden af 1844 hvorfra byens foreninger kan søge fondspenge).

I 1874 blev møllen bygget af Per Krænsen og Mads Meedom, så man ikke skulle køre den besværlige 1,5 km tur af sandede veje til Nybro Mølle for at få malet sit kort til mel. Denne tur kunne tage en hel dag, og mel kunne man ikke sådan bare købe dengang.

Der manglede Mergel, som var nødvendig for den jyske hedejord, så i 1879 skete det skelsættende for Simmelkjær´s historie, at Mergel banen Damholt-Hodsager, som gik over Sneftrup og Simmelkjær, blev anlagt, og man kunne nu opdyrke jorden – Gamle Lærer Jensen var med i disse forhandlinger. 

Efter 1879 skete der store fremskridt i Simmelkjær, for godt nok var jorden mager, men arealerne var store, og der var mange kærstrækninger.

Skomager Laust Jensen, Simmelkær Hovedgade 29 (1936)
Købmand Johnsens Spar butik (1958)
Elite Marked, Simmelkær Hovedgade (1977-79)

I 1870 opførtes den første rigtige skolebygning, og der ansattes en vandrelærer, J. Vilhelm Theodor Jensen. Denne mand fortjener at nævnes for sin indsats for den fattige hedeegn, som betog ham så stærkt, at han virkede her gennem 36 år. Han var sjælen i det store arbejde med kirkesagen, som krævede lange og trange forhandlinger, før kirken blev rejst.

Skolen havde en forskole og gymnastiksal. I de 4 klasser var der ca. 70 børn, og det var ejendommeligt at se, når børnene om morgenen stævnede mod skolen. I klart vejr kunne man på det flade land næsten se, når de forlod hjemmene rundt om. Gamle lærer Jensen var der til 1984 og er efterfulgt at andre gode lærer. Skolen blev senere flyttet til Hodsagervej ved siden af kirken og lukkede i 2014.

Udvalgets tegning

I februar 1880 holdtes det første møde om kirken i skolen, og et udvalg blev nedsat til at arbejde for kirkesagen. Der var stor aktivitet de følgende år, bl.a. udfærdigede udvalget en tegning til den længe ønskede kirke. Den blev afvist!

Resultatet af de mange års undersøgelser og debat bliver, at folketinget vedtager at bevilge penge til opførelse af 31 kirker, 13 kapeller og 12 præstegårde fordelt på seks finansår. 1891 – 92 blev det til 5 kirker, heriblandt Simmelkjær.

Kirkebygningen påbegyndtes i maj 1893, og den indviedes 14. januar 1894. Kirken er opført i 1893 i gotisk stil af røde mursten.  I 2018 kunne kirken derfor fejre 125 års jubilæum.

Kirkegården kunne dog ikke godkendes i første omgang, da der kun var 2 alen til grundvand, og der krævedes minimum 3 alen. Der måtte påfyldes 1½ alen jord, og det skete ved frivillig indsats af sognets beboere, som mødte op med hest og vogn og udførte dette betydelige arbejde. Simmelkjær kirkegård blev godkendt d. 18. januar 1897 og taget i brug d. 24. januar s.å. ved aftægtsmand Peder Andersens begravelse.

I 1893 blev Simmelkær Sogn udskildt fra Ørre og lagt til Grove.

Et par år efter i 1901 blev missionshuset ”karmel” opført, og det blev i 1960 revet ned, og der blev bygget det nuværende kirkehus.

I 2017 fik Gymnastikforeningen lov at anlægge en legeplads på området

I 1906 blev foreningen ’hedebruget’ stiftet, og med hedeselskabet som protektor, arbejdede den for at skaffe statstilskud til opdyrkningen og konsulenttjenester til bønderne. Så nu begyndte de store hedearealer for alvor at blive opdyrket med korn, kløver og kartofler. Efter 1906 begyndte der også at komme moderne redskaber til landbruget i Simmelkjær. Gårdene blev ombygget til at kunne holde kreaturer, og jorde blev udstykket til husmænd. Man beplantede med gran og fyr. Veje blev anlagt – store og brede sandveje uden indgrøftning – grus var ikke nemt at få fat i. Men jernbane strækningen måtte man kigge langt efter, da den ikke blev anlagt gennem Simmelkær.

Ved Kongenshus Mindepark står den dag i dag, en sten til minde om hedeopdyrkerne og deres hustruer.

I 1908 blev mejeriet bygget, og i 1915 blev der oprette en telefoncentral, og så gik det ellers stærkt med andre erhverv i byen – købmænd, bager, frisører, frysehus, ishus, smede , vognmænd, slagter, tømrer, vaskehus, cykelsmed, mekaniker, Frugt & Grønt, blomster, kartoffelcentral – og kogeri, posthus osv.

I 1925 blev det til Simmelkær Landkommune, og Ørre fik sin egen Landkommune.

Dancake´s bageri blev stiftet i 1931 af Jens Eskildsen i Simmelkjær , men flyttede grundet fejlslagne aftaler med Herning kommune til Give i 1959.

I marts 1944 begyndte man at tegne andelsbeviser til Interessantskabet “Simmelkjær Forsamlingshus”. Huset skulle stå færdig d. 20. september 1944, med da situationen under den tyske besættelse tilspidsedes, og man så de omkringliggende forsamlingshuse blive beslaglagt af tyskerne, valgte man i al stilfærdighed at forsinke færdiggørelsen, så man først kunne holde indvielsesfest d. 21. november 1945.

Ved stiftelsen var det strengt forbudt at afholde offentlig dans, at udskænke eller medbringe spirituøse drikke og spille kortspil i forsamlingshuset. Tiderne har heldigvis ændret sig, og i årenes løb er huset blevet anvendt til mange forskellige ting. 

I starten af 1970’erne blev huset sat til salg, og den dag i dag er Borgerforeningen glade for, at det ikke blev solgt. Såvel dengang som nu, kan Borgerforeningen kun understrege hvor vigtigt huset er, og hvor stor betydning det har for at bevare de små samfund.

I oktober 1974 blev huset renoveret og udvidet ved frivilligt arbejde. Huset fik ny tilbygning, der omfattede indgangspartiet med garderobe, toiletter og en sal på 54 kwm (lille sal) samt et nyt køkken. Samtidig med genindvielsen blev huset overdraget til Simmelkær Borgerforening, og navnet ændres til “Simmelkærhus”.

Borgerforeningen blev stiftet i 1950 og har siden virket som en upolitisk forening til gavn for Simmelkær og omegn.
I 1975 overtog Borgerforeningen drift og vedligeholdelse af Simmelkær forsamlingshus.

Simmelkær i årstal

Klik på kortene for stor gengivelse:

Simmelkjær ca. 1842
Simmelkjær ca. 1950
Simmelkær 2007

1908

bygges anlægsmejeriet.

1911

er der 91 gårde og huse i Simmelkjær sogn.

1925

d. 10. april bliver Simmelkjær skilt fra Ørre som selvstændig kommune.

1945

bliver Simmelkjær forsamlingshus indviet efter at have henligget delvis opført under den tyske besættelse: man ville ikke fuldføre bygningen af frygt for, at tyskerne så skulle beslaglægge den. Vedtægterne fra oprettelsen i 1938 var gældende, indtil Simmelkær Borgerforening overtog Simmelkærhus i 1975.

1948

i en tørvemose findes 20 dalere, tyske og nederlandske, med årstal 1514 – 1643.

1955

opføres en ny skole.

1957

bygges nyt mejeri.

1959

oprettes sognebibliotek.

1970

sammenlægges Simmelkær med Herning Kommune.

Kilde: Simmelkjær kirke gennem 100 år, redigeret af Ellen Hagelskjær Møller.

Opdateret d. 16.3.2012

Der var engang......

Simmelkær’s erhvervsliv bestod før i tiden af et bredt udvalg af virksomheder, hvor der var plads til flere erhvervsdrivende indenfor samme fag. Billedet ovenfor er fra Viktor Majlund’s cykelværksted.

Bagermester Egon

Jens Eskildsen drev bagerforretning i mange mange år før at han solgte det til Egon Bjødstrup engang i 1960´erne. Signe hans kone stod i butikken.

I butikken rendte deres lille franske buldog rundt …. dengang tog man ikke egenkontrol så alvorligt.

Harro Ackermann´s kone Else arbejde, før de mødte hinanden, i bagerbutikken som ekspedient. Hun kom oprindelig fra Sjælland, men syntes at vi herovre ikke var så højtidelige og meget nemme at komme i kontakt med.

Cykelsmed Peter "it"

Peter Cykelhandler (Peter “it” – stammer fra “Ja ve det it”) åbnede sin cykelhandler i samme bygning som Egon Mekaniker.

Udover sin cykelforretning syede han også Sejl til selvbindere og lavede træsko.

Købmand Emil Dam

Emil & Karen Dam åbnede købmanden i 1956 og drev den indtil til Emils død i 1983, hvor deres søn Henrik og hans kone Lis overtog den. De solgte den videre til Mette og Kirsten i 2000 som i 2001 også åbnede et solcenter. De to søstre lukke biksen 2005.

I byen var der også Købmand Johnsen (overfor Dam) 1927 – 1961. Poul og Ellen overtog den og drev den videre til 1979, hvorefter den lukkede helt.

Ejner Jepsen (Expres Pizza) har været købmand fra 1940 – 1975, og derefter lukkede den. Ejners kone Amalie lavede buketter og dekorationer til festligheder lejligheder og ikke mindst til jul. Hun var også god til at sy.

De er kendt for at have et godt temperament og være diskussionslysten.

Bager_900x900

Sparekassen

Artikel fra 1998 : “Det var 125 år siden at Simmelkær fik sin egen spare og låne kasse. I 1873 foregik transaktionerne hver torsdag eftermiddag hjemme i kasserens stue. Den er oprettet formentlig fordi at beboerne i lokal området blev trætte af at gå flere mil til Herning eller Holstebro for at sætte en spareskilling i “kassen” eller den endnu tungere gang for at optage et lån.”

I 1873 åbnede Sparekassen for første gang i Simmelkær ca. 10 år efter 100 års jubilæet blev den til SDS Simmelkær afd., og i 1990 blev den til Unibank.

Vaskehuset

Vaskestuen blev oprettet med andelsbeviser i ca. 1960.

Andelshaverne havde én vaskedag om måneden, så der var mange som måtte gå med “ryggen bar” de sidste dage op til vaskedagen.

I starten var der ruller og gas grukedler, så det var hårdt at vaske dengang. Det var først i 1970’erne, at rullerne skiftede fra manuel sving til elektrisk. Vaskehuset lukkede i 1981.

Vibeke Frisør

Vibeke var frisør og startede først i 1970’erne, og efter ca. 10 år flyttede hun salonen ud på Krusbjergvej, hvor hun til engang i 80’erne lukkede helt. Vibeke’s mand Mogens arbejde i Banken, som dengang hed Sparekassen SDS.

Damefrisør Ruth Brixen startede 1964 salon Rudi, som lå, hvor Johannes og Lillian bor nu på Hodsagervej 17. Hun lukkede igen 1990, men de blev boende i byen i mange år, hvorefter de flyttede til Sunds.

Nu har vi Gårdsalonen v/Anette Dræby. Den blev indviet i 2008 og fungerer stadig som frisør. Hendes mand Ivan køber og sælger brugte campingvogne. BONUS INFO: I huset ved siden af v/ Lydia og Åge var der i sin tid grønthandler og blomster v/Sis og Ejner Jensen fra 1972 – 1980.

Vognmand Harro Ackermann

Harro Ackermann var vognmand i Simmelkær fra 1949 – 1980. 1970 solgte han halvdelen fra (alt undtagen dyretransporten) til Henrik Würtz. 1980 solgte han resten fra til Kjeld Jørgensen i Sunds.

Han var den vognmand der altid kørte med kreaturer og svin – han havde ry for at være rigtig go’ til at læsse dyrene og køre med dem. Henrik Würtz solgte forretningen videre til sine sønner Ib og Per Würtz hvoraf Ib stadig driver vognmandsfirmaet.

Arne Jensen har også været aktiv i byen med 25 biler – han kørte med kølervarer. Han havde vognmandsforretningen fra 1928 indtil sin død, hvorefter den drives videre af sønnerne og konen Mary. Nu er den lukket, og der er Veteranbiler og Simmelkær Auto Lakering på grunden.

Harro Ackermann startede som medhjælper og senere chauffør hos Arne Jensen.

Derudover har vi også Svend Poulsen, Midt-trans v/Peder Rasmussen og Gunnar Pedersen

Møller

Aksel Juel Jensen overtog møllen fra K.P i 1943  og var byens Møller indtil 1962 . Så købte Niels Bjerre Vestergaard den og drev den til sin død i 1968 – herefter overgår den til DLG.  

Den af Møllerne, som huskes bedst, var Aksel Juel Jensen. Aksel var var i sin fritid træsnitter – f.eks har han udskåret  og skænket et krucifiks til Simmelkær kirke.  Aksel sad hver eneste søndag i kirken og trampede takten.

Han cyklede også meget – op til 30-40 km …. på en gammeldags cykel.

Møllerens Kone Else var en kæmpe stor Ishockey fan og døde i 2002 som 91 år. Denne interesse fik hun via sin søn, Haldur (en af 6 børn) som var næstformand i fanklubben Herning Roligans.  Til hendes 90 års fødselsdag kom Todd Björkstrand og gave hende et kæmpe knus og fribilletter og en af sine ishockey trøjer.

Egon Mekaniker

Egon Mekaniker startede i garagen på hovedgaden 25 i 1925 til 1958. Derefter flyttede han over vejen til her, hvor vi er nu. Stedet var tidligere en kartoffelhandel v/ Svend Flyver. Egon lukkede biksen nytårsaften 1999 efter 48 år med biler.

I 1961 fik Egon en konkurrent af Anna og Bent Jensen ved Shell Simmelkær. De drev forretning i 45 år og lukkede 2006.

Her kunne man også få tanket bilen op, og når man kørte over den sorte gummi slange kom Anna springende. I 2000 slukkede de for benzinsalg men værksted blev ved til 2006 .

Oppe i byen v/Købmand Dam kunne man dog også tanke, men det lukkede engang i 1970. Det var første engang i 1990 man kunne tankede med selvbetjening.

Frysehuset

Det blev brugt til at opbevare kød og andre frostvarer. Man lejede et fryserum for et 1 år af gangen. Frysehuset var så inddelt i mange små rum af tremmer med en lille smule afstand …. Nogle store og nogle små. Alle fryserum var låst af med hængelås. Det var altså én stor fryser, hvor rørene gik ude fra kompressorerne og ind i fryserummet langs loftet. Utroligt at det kunne holde sig koldt derinde !!!!

Når drengene havde været i skole eller hos købmanden skulle de på vejen hente kød.

Frysehuset eksisterede 1950 – 1979.

Hans Tømrer

Hans Tømrer startede sin tømmervirksomhed i 1938 til sin død i 1999, hvor han blev 85 år. I 1944 byggede han et savskæreri til at save tømmer op.

Han var den der byggede husene i Simmelkær. Han havde ry for at være en meget perfektionistisk tømrer. Han stammer fra Ørre og blev gift med Ingrid fra Simmelkær, og de fik 4 drengebørn. Han havde et fritidslandbrug i Fjand ved Vesterhavet.

I 1985 startede Jan Knudsen sin “Tømrer-og Snekerforretning” på Faunbjergvej 22, og han lukkede engang i 1990.

Slagtermester Thomsen

Christian Thomsen åbnede sin slagerbutik 1945 hvor han i mange år selv slagtede, røgede osv. men døde juleaften i 1971 efter alvorlig sygdom. Efter hans død drev Karen butikken videre, dog købte hun nu kødet udefra, og hun drev butikken frem til juni 1982. Karen døde 2005 og i mellemtiden levede hun af pension og overskud.

Christian var en stor lystfisker og jæger og var en meget udadvendt person, hvorimod Karen var mere tilbagetrukken. Karen og Christian havde 4 børn, og blandt andet er Jonna Sommer nu medejer af Photocare i gågaden sammen med sin mand Stig Sommer.

Enten har I været ved telefoncentralen eller skal I .. Læg så mærke til telefonnummeret på butiksdøren.

Telefoncentralen

I 1915 blev det besluttet at oprette en telefoncentral i Simmelkær, og der blev til at starte med tegnet 10 abonnementer.

Den første bestyrer hed Magnus Viborg, og fra 1917 – 1920 var Knud Pedersen (K.P.) bestyrer, men han flyttede fra Simmelkær i 1920, hvorefter familien Jacobsen overtog og drev den videre indtil 1943. K.P. kom tilbage til Simmelkær og overtog centralen i 1943 (han var byens Møller fra 1928- 1943), og i 1963 overtog K.P.´s datter Kristine (Stinne) Maul Centralen. Udover disse nævnte er der mange af byens beboere, der har arbejdet som centraldamer.

Centralen blev automatiseret 1969 og i den forbindelse ser Stinne tilbage, og her er afslutningen på centralen:

“Hun kan ikke selv huske det, men det siges, at hun allerede lærte at betjene instrumentbrættet som 6 årig. Jeg har haft en dejlig tid som centralbestyrer, siger hun, og det er naturligvis med vemod, man tager afsked med “telefonen”.

Det har også været dejlig nemt for beboerne i Simmelkær at komme på apoteket, der var aldrig lukket, for på en central er der altid mennesker. Det bliver måske svært at vænne sig til både at gå et andet sted hen for at komme på apoteket og ikke mere høre Stinne Maul eller Centrale damen Hanne Averhoffs stemmer”

Viktor smed

Viktor (smed) Majlund Jensen startede sit smedeværksted i 1943 og blev gift med Bodil 1947. I 1950 startede han også “Victors cykler”. Han fortsatte til 1984, hvor han solgte lager og kunder til Else og Bent Jepsen men blev dog ved med at arbejde med cykel, knallerter og håndredskaber til sin død.

På den anden side af gaden drev Johannes (Smed) Jepsen også sit smedeværksted, som sønnen Bent (Smed) Jepsen nogle år senere overtog sammen med sin kone Else.

1992 oprettes “Simmelkær smede- og maskinværksted” som et anpartsselskab.

I Byen er i dag også en beslagsmed bosat v/Stephan Ingildsen.

Mejeri

Disse gamle lejeboliger var i sin tid mejeri.  Det blev oprettet i 1908 med mejeribestyrer Skorstensgård  og var simmelkær´s andels mejeri , der var 130 leverandører (landmænd),  der leverede mælk ind til mejeriet og tilsammen havde de 900 køer –  3 landmænd havde over 20 køer, 30 landmænd havde 4 køer eller derunder !!  

Der var mejeriudsalg, hvor der kunne købes mælk, smør og ost – Marianne smed stod i udsalget.  Mejeriet lukkede produktionen i starten af 1970´erne. Hvorefter bygningen stod tom og til forfald i mange år´, indtil den blev væltet i 1988, og de første boliger blev opført 1989.

Der var stor omtale af det i sunds avis 4 april 1984.